Haven

Haven
En lille have på 200 m2

lørdag den 29. januar 2011

Ekstrahjælp til sengelæsende havetosser

Jeg har i et andet indlæg læst, at Tante Grøn skriver: "Desuden har jeg fået myoser i nakken og smerter i fingrene, af at ligge med den enormt tunge bog i sengen. Så nu ligner jeg både noget, der er løgn (af søvnmangel) og har for ondt i fingre og nakke til at få lavet noget i haven idag:o) Sikke en heltinde!!!!!:o)"

Jeg holder selv meget af at læse i sengen, men når det drejer sig om havebøger, er mange både store i format og temmelig tunge. Men det er ingen spøg at blive halv-invalid dagen efter, eller hvad der er endnu værre: Ikke at kunne holde ud at læse ret længe. Derfor har jeg indkøbt et "senge-bakkebord". Desværre ikke fordi jeg forventer at få serveret morgenmad på sengen i tide og utide. Det ville da ellers være dejligt. 1 million puder i ryggen og så sidder jeg som en prinsesse. Bordet løfter bogen op i en passende afstand, og rillerne gør, at bogen ikke glider. Tag den Tante Grøn!

Her har jeg sat bakken op på spisebordet i køkkenet, da jeg fandt det upassende at fotografere det i dynerne :-))

onsdag den 26. januar 2011

I disse armchair gardening dage .....

Jeg er fuldstændig skudt i Claus Dalbys bøger. De er en stor kilde til inspiration og viden for en novice som jeg.

Der er andre bøger, som også er dejlige. Bogen neden for viser skønne eksempler på, hvordan haver kan være frodige og stemningsfulde - selvom det hele ikke er helt perfekt. Det er ikke en bog at blive klog af, men stilen i de haver, der bliver vist frem er rigtig dejlig, hvis man kan lide det lidt vilde look. Bogen er lavet af de to søstre Birgitta Wolfgang Drejer og Julia Mincarelli. Bogen er værd at eje.

Uddrag af bogen:




mandag den 24. januar 2011

Det må gerne være lidt vildt

Jeg skrev i går, at jeg havde vilde planer. De går ud på at udvide eksisterende bede og lave nye.
Væk med al det græs. Når man har så lille en have, ville en svævebane gøre sig bedre, når der skal være plads til alle de skønne blomster, man gerne vil have.
Spøg til side.
Jeg har en umanerlig stor mørkelilla syrenbusk (som jeg ikke selv har sat). En af den gammeldags slags med 1 milliard rodskud. Den er af forrige ejer blevet beskåret lidt mærkeligt (læs: helt forkert), så nu står den der og fylder lidt over 2 meter i diameter. På vestsiden af syrenen, har nogen (ikke mig) "anlagt" en stor halvcirkel, hvor der om foråret vælter op med alle mulige slags løgplanter i græsplænen. Både skønne og uskønne. Når løgplanterne er visnet, plejer jeg at slå græsset, og så er der græsplæne resten af sæsonen. Nu skal det være slut med det. Jeg har planlagt at grave græsset op og plante et violet-agtigt bed. Jeg har et andet stort bed med bl.a. masser af forskellige lyserøde roser, som blev sat i 2009 og efteråret 2010. Jeg er vildt meget (!) i tvivl, om jeg skal få nogle stærke mænd til at fjerne kæmpesyrenen, som skygger og har forskellige stauder og løgplanter sat i yderkredsen om de bare ben. Det hele er lidt rodet, men jeg kan jo godt lide det lidt vildt. Og lidt højde må der også til. Beslutninger - beslutninger - beslutninger.

I halvcirklen som ikke har fuld knald på solen hele dagen har jeg fundet en rose, som virker helt skøn, og som kan tåle noget skygge. Den vil også passe superduper dejligt med Claus Dalbys valmuer :-)), som jeg er så heldig at have fået tilsendt af overskudsmennesket, og som I ser øverst til højre. Jeg fandt frem til rosen ved at benytte filtret i venstre side på Peter Beale's gode hjemmeside http://www.classicroses.co.uk/. Bedet havde jeg tænkt mig skulle indeholde:

Øverst til venstre ses rosen Reine des violettes, øverst til højre er det Claus Dalbys valmuer, i midten ridderspore Astolat, nederst til venstre høstanemone Königin Charlotte, til højre duftlupin Javelin og nederst storkenæb Hollywood.

Jeg ville også gerne kaste en pæon Bowl of Beauty og dahlier ind, men tror ikke der bliver plads, selvom jeg køber med skruegevind. Lathyrus matucana kunne såmænd også få lov til at kravle op i syrenen. Nogle lilla allium osv. ville da også gøre sig godt her. Mon det bliver godt?

søndag den 23. januar 2011

Jo, det er ganske vist

Igen i dag var jeg ude og lette lidt på bladene. Og den er god nok. Noget er på vej. Billedet fra indlægget i går var blå perlehyacinter. I dag så jeg, at de hvide krokus, som jeg lagde i efteråret nu også er på vej under bladene. Er det ikke herligt?!

De grønne blade tilhører geranium sanguineum Album, som jeg har sat en del af omkring den lille dam.
Det kan man da kalde vintergrøn.
Det visne løv tilhører en hvid violfrøstjerne, som også blev sat i efteråret.

Uden for står temperaturen på 0 grader. Inden for i tehuset er den helt oppe på ca. 5 grader.








Det er nu ikke noget lidt olielamper og en Zibro ovn ikke kan lave om på.




Der er en årsag til, at det hedder "tehus".  Min søn har nu døbt huset Kagehuset. Nok fordi det er sådan jeg lokker ham ned i haven.



Det eneste jeg nåede at få ind, da vinteren pludseligt kom var en rosemarin og en rozanne baby.


Forresten er der blomster på hornviolerne, som jeg satte oven i en krukke med en klematis. Jeg købte dem i efteråret og fik dem aldrig plantet rigtigt ud. De står stadigt i plastikpotterne.

lørdag den 22. januar 2011

Kan det virkelig være rigtigt?

Det er stadigt januar, men sneen er væk nu. I hvert fald for en tid. Vi er sikkert mange, der går med næsen i jorden og leder efter forårstegn. Og se bare hvad man kan finde, hvis man ser rigtigt godt efter. Det er ikke så meget - men lidt har vel også ret! Jeg må have fat i Claus Dalbys Et haveår for at se, hvilke løg jeg har lagt her. Det vides nemlig ikke med sikkerhed, før jeg får set efter.

En have i forandring

Lad det være sagt med det samme: Jeg er IKKE den store fotograf ...... mere en slags "sigt-og-skyd" person. Her er en lynopsummering fra 2009 til nu:


Tehuset malet færdigt udvendigt Nyt hegn til den ene nabo delt op i to forskellige typer, men ikke malet endnu.  

Foran huset er det meningen, at der skal være en lille lækker terrasse. Billedet er fra august 2009. Den midlertidige belægning blev lagt ved hjælp af to søde kvindlige naboer på et par timer!

Fejlene fortsætter ........



Her var det meningen, at nettet skulle udgøre den ene terrassevæg, som skulle dækkes med kaprifolie. 3 blev købt. Bunden blev tilplantet med The fairy bunddække roser og kantet med lyserøde lavendler. Kaprifolierne ville ikke som jeg, og blev flyttet i efteråret 2010.

Det afholder os dog ikke fra at råhygge og indtage masser af dejlige måltider på terrassen. Hegn blev malet færdigt i sensommeren 2009.
Haven blev tilplantet med 14 forskellige lyserøde roser. Hovedsagligt historiske og Austin typer. Dertil kom en masse romantiske stauder som violfrøstjerner, akelejer, digitalis, en mængde storkenæb, iris, høstfloks,nøkkeroser til det lille vandhul mm.
Øverst til venstre ses The Mayflower, øverst til højre en "type-undtagelse" klatrerosen Nahema, nederst til venstre lyserød digitalis Camelot, nederst til højre akeleje Nora Barlow. 











Jeg har fået en god idé (tror jeg nok), til hvordan den lidet kønne plastickant på minidammen kan gemmes, men det bliver først afprøvet til foråret i 2011. Alle planter omkring vandhullet er hvide. Bedene er blevet udvidet i efteråret 2010 siden dette billede.

Når nu kaprifolierne ikke rigtigt brød sig om at stå her, måtte jeg finde på noget andet med nettet, indtil jeg kunne få det lavet om. Kaprifolier og The fairy er nu  fjernet og her satte jeg i stedet i efteråret 2010 3 stk. Austin St. Swithun, som også kan bruges som klatreroser. Jeg er MEGET spændt på, hvordan det kommer til at se ud i sommeren 2011.

Et troldetræ blev fældet i sommeren 2010 og gav plads til 4 nye lyserøde roser og en mængde lyserøde digitalis og stjerneskærme. Endnu en pæon, Myrtle Gentry blev der også plads til.  Austins Spirit of Freedom og Harlow Carr, mosrosen Salet og Poulsens Ghita blev alle sat i efteråret 2010. Oven over til venstre ses en nyplantet Harlow Carr.

 
Så kom november 2010. Haven putter sig for vinteren. Det er koldt og sneen er igen i år på vej tidligt. Kun kejserbusken oven for til venstre lader til at trives i råkulden.

Så er det godt, at man kan hygge sig inden for i haven, inden man forlader den, når mørket og kulden pludseligt er kommet snigende.

Hvordan haveinteressen tog fart

Jeg bor i lejlighed - men lige bag ved ejendommen ligger nogle bittesmå kolonihave-agtige haver.
Nogle gør meget ud af deres haver. Andre ikke så meget :)

Jeg har haft haven i ca. 7 år. Det var tydeligt, at den tidligere ejer havde tænkt sig om, da hun indrettede haven. Jeg lavede derfor ikke så meget om på rammerne, men tilføjede forskellige stauder. Det gik dog ikke så godt. Det fungerede som regel ikke efter hensigten.

Der var også et meget lille sødt tehus og 3 "skure". Jeg har en fornemmelse af, at den tidligere ejer havde et slags udekøkken i de to af dem, for jeg fandt en lille sivebrønd i det ene skur, som var lavet i forlængelse af selve tehuset. Desværre trængte det hele til en voldsom istandsættelse. I årene 2004-2006 gennemgik beboelsesejendommen en større renovering/istandsættelse. Vi var alle nødt til at blive genhuset, mens renoveringen stod på, og selvom min have ikke blev beskadiget, var hele området i et par år én stor byggeplads.

Da vi var flyttet tilbage i vores lejligheder, begyndte de fleste af os igen at vende vores opmærksomhed mod vores små haver. En nabo kom forbi i det meget tidlige forår 2009, da de planlagde at bygge et nyt lille tehus i deres forhave til lejligheden, og måske vi kunne købe 2 på een gang og spare lidt kroner.

Naboen udskød sit projekt, men for mig var der ikke ret lang tid fra idé til indkøb. Et snedkerfirma blev hyret, og kort tid efter stod et nyt lille hus i haven. Jeg var lidt chokeret over, at et sådant lille tehus kunne involvere så meget arbejde. Der blev også sat nyt hegn op til nabo på den ene side.

Huset har jeg placeret et helt andet sted, så jeg havde brug for en haveplan, selvom haven kun er på størrelse med et frimærke. Jeg gik i gang med at fumle rundt, men helt ærligt havde jeg ikke den helt store haveforstand. Mildest talt. Kun masser af nye ideer. En havenabo gav mig navnet på havearkitekt Lise-Lotte Juul Jensen, som selv havde en kolonihave, så hun blev valgt og hidkaldt. Lise-Lotte lavede en fin tegning og plan over haven, men jeg har kun brugt et par af hendes ideer.

Jeg besluttede, at NU var det slut med indkøb og hårdt havearbejde, der ikke duede, så jeg gik på nettet og fandt ........... Claus Dalbys vidunderlige blog. Det må have været få dage efter, den gik i luften.  Her var virkelig noget, jeg kunne bruge. Dalby-stilen var lige noget for mig. Jeg kendte ham selvfølgelig fra hans bøger og tv udsendelser. Her var masser af både inspiration og viden. En stor tak til Claus!
Fortsættelse følger .......